For Gasmester
Nybyggeri

Bygger du nyt hus, er det kommunen, der afgør, hvilken type opvarmning du skal have. Er der naturgas i området, er det nemt at føre en stikledning fra naturgasledningen i vejen ind til huset.

Er der tale om en helt ny udstykning, kan der gå lidt længere tid, fordi der først skal udarbejdes et projektforslag over området.

Nøglefærdigt hus – spørg byggefirmaet

Har du købt et nøglefærdigt hus, sørger byggefirmaet som regel for det praktiske – men spørg dem hellere.

Sådan gør du, hvis du selv står for byggeriet:

1. Du kontakter HNG Midt-Nord Salg

Vi kan svare på dine spørgsmål og guide dig gennem processen.

Vi samarbejder med en række dygtige Gasmestre, som vi kan anbefale dig at bruge. Det er Gasmesteren/vvs-installatøren, der skal give tilbud på en naturgasinstallation til dig og sørge for installationen. Hvis du ønsker det, kontakter vi en Gasmester i dit område.

Bor du i Jylland kan du ringe på 8727 8727, bor du i hovedstadsområdet kan du ringe på 3954 7000

2. Du aftaler et besøg med vvs-installatøren

Gasmesteren ringer til dig, og I aftaler et besøg. Ved besøget kan du få lavet en økonomiberegning og et tilbud på installationen, så du får overblik over din besparelse ved at skifte til naturgas. Få gerne tilbud fra flere installatører. Det er også Gasmesteren, som kan rådgive dig om valg af fyr.

3. Udfyld en leveringsaftale

Du udfylder en leveringsaftale og sender aftalen til HMN Naturgas eller giver den til Gasmesteren sammen med en tegning af husets placering på grunden, hvor vand, kloak og el er indtegnet. Du skal også markere på tegningen, hvor du ønsker målerskab og stik. Gasmesteren kan hjælpe dig med at finde en fornuftig placering.

HMN Naturgas kontakter dig og fortæller, hvornår vi kan etablere stikledningen. Der går 8 uger, fra vi har aftalen og tegningerne fra dig, og til du har gas i huset. Så vær ude i god tid.

4. Stikledning og målerskab kommer på plads

Stikledningen lægges ned i en gravet rende, eller skydes ind under jorden, hvis du allerede har anlagt indkørsel eller have. Stikledningen kobles herefter til gadeledningen.

Stikledningen etableres af distributionsselskabet i dit område.

Der skal betales for omkostningerne ved etableringen af stikledningen. Kontakt HNG Midt-Nord Salg's kundeservice og få oplyst, hvad prisen er for din stikledning. Bor du i Jylland kan du ringe på 8727 8727, bor du i hovedstadsområdet kan du ringe på 3954 7000

5. Gasmesteren installerer naturgasfyret

Vvs’eren trækker de indvendige rør, sætter naturgasfyret og varmtvandsbeholderen op og slutter det til. Han monterer også evt. klimastyring. Naturgasfyret sættes i gang og testes, og installatøren sætter dig ind i brugen af fyret.

Selvbetjening
Direkte adgang til mine informationer
  • Mit forbrug
  • Se betalinger
  • Informationer om mit fyr
Mine Sider

Login til kunder uden for midt- og nordjylland samt hovedstadsområdet.

Naturgas til dit nye hus ?

Ring til kundeservice
tlf. 39 54 70 00 

Download

Afstandskrav til målerskab
- i Hovedstadsområdet (pdf)

- i Jylland (pdf)