For Gasmester
10 gode råd, når du skal have nyt naturgasfyr
1. Brug en autoriseret vvs-installatør med erfaring med naturgasinstallationer. Vi anbefaler dig at bruge de Gasmestre, som HNG Midt-Nord Salgs samarbejder med. Få skriftlige tilbud fra mindst to firmaer, så du kan sammenligne. Få også prisen på ændringer og eventuelle ekstra opgaver på skrift.

2. Vælg en størrelse på kedel og varmtvandsbeholder, der passer til både husets varmebehov og familiens behov for varmt vand. Vvs-installatøren kan rådgive dig.

3. Vælg en gennemtestet model, så der ikke er risiko for børnesygdomme.

4. Bor du i HMN Naturgas forsyningsområde, kan du få installationen finansieret gennem dem. Husk, at en eventuel finansiering gennem HMN skal være godkendt, inden installatøren går i gang.

5. Tal med vvs-installatøren om vandret eller lodret aftræk. Et vandret aftræk kan give røg- eller dampgener. Vi anbefaler lodret aftræk til kondenserende fyr.

6. Vær omhyggelig med at aftale placering af fyr, rør og aftræk med installatøren.

7. Kondenserende fyr skal altid have et afløb i nærheden til kondensvandet. Afløbsrøret skal være af plastic, for metal tærer med tiden.

8. Få vvs-installatøren til at foretage en test på det nuværende varmeanlæg, så han kan undgå ”knirkelyde” i rør og radiatorer ved indstilling af det nye fyr.

9. Få installatøren til at montere afspærringsventiler ved fyret. Det gør det lettere at vedligeholde det i fremtiden.

10. Få installatøren til at give dig en grundig instruktion i brug af installationen og den eventuelle klimastyring.
Selvbetjening
Direkte adgang til mine informationer
  • Mit forbrug
  • Se betalinger
  • Informationer om mit fyr
Mine Sider

Login til kunder uden for midt- og nordjylland samt hovedstadsområdet.
Brug en Gasmester
Ved at bruge en Gasmester har du størst sikkerhed for kvalitet.
Besøg vores udstilling
Få overblik, inspiration og uvildig vejledning om naturgasfyr på markedet