HMN Gassalg’s udstilling er stedet, hvor du kan hente inspiration til boligindretning med naturgas og uvildige, konkrete råd om økonomi ved at skifte naturgaskedel, kedler på markedet, andre naturgasforbrugende produkter og energibesparelser.
I udstillingen finder du
- de fleste naturgasfyr på markedet. De er tilsluttet, så du både kan se, høre og sammenligne de forskellige fyr
- indretningsmiljøer lavet i samarbejde med kedelleverandører og køkkenfirmaer
- masser af tilbehør: Naturgaskomfurer, pejse, håndklædevarmere, radiatorer, som fylder mindre, men varmer mere.
Intet salg, kun venlig hjælp og neutral rådgivning
Vi har kompetente fagfolk, som står klar med uvildige, konkrete råd med udgangspunkt i dine behov og dit energiforbrug. Vi fortæller, hvor meget der skal investeres, og hvor meget der er at spare. Du kan også få gode råd om, hvordan du kan spare energi i din bolig, og vi har udarbejdet en række foldere, så du selv kan regne på, hvad det kan betale sig at gå videre med.
Det eneste, man ikke kan i udstillingen, er at købe noget. Her henviser vi til vvs-installatørerne og forhandlerne.
Her bor vi
Adressen er Gladsaxe Ringvej 11. Kør ind af porten på Tinghøjvej, drej til højre og kør ned til receptionen.