For Gasmester
Spar på strømmen

Læs elmåleren af med jævne mellemrum, så har du mulighed for at holde styr på dit elforbrug.

Dit forbrug afhænger primært af, hvilke apparater du er omgivet af derhjemme, og hvordan du bruger dem.

Som hovedregel kan du bruge følgende gennemsnitlige forbrug til at sammenligne dit eget forbrug med

  • Lejlighed uden vaskemaskine: 1500-2200 kWh pr. år. Svarer til 4-6 kWh pr. døgn.
  • Lejlighed med vaskemaskine: 2500-3600 kWh pr. år. Svarer til 7-10 kWh pr. døgn.
  • Enfamiliehus, 1-2 personer: 2900-4500 kWh pr. år. Svarer til 8-12 kWh pr. døgn.
  • Enfamiliehus, 3-5 personer: 3300-6000 kWh pr. år. Svarer til 9-16 kWh pr. døgn.

Elapparaters normalforbrug

Apparat Normalforbrug pr. år i hus
Køleskab og fryser 900 kWh/år
Opvaskemaskine 200 kWh/år
Ovn 500 kWh/år
Belysning 750 kWh/år
Vaskemaskine og tørretumbler 500-1000 kWh/år

Pas på dit standby-forbrug

Sluk tv, video, stereoanlæg og pc på stikkontakten eller tilslut dem en elspareskinne. Det gælder også lavvolt halogenspots. Det såkaldte standby-forbrug udgør 10 % af det samlede forbrug i danske hjem. Det svarer til 500-700 kr. på en families elregning.

Brug A-mærkede hvidevarer og pærer

Vælg A-mærkede produkter, når du køber hvidevarer og elpærer. A-mærket viser nemlig, at produktet bruger mindst mulig strøm. Gå efter A+ eller A++, når det gælder køleskab og fryser. De er de største energislugere i hjemmet.

Sparepærer bruger kun en femtedel af den strøm en almindelig pære bruger og har 8-10 gange længere levetid. De fås i næsten alle størrelser, faconer og farver.

Sluk lyset, når du forlader et rum.

Hold øje med ældre apparaters forbrug

Er dine hårde hvidevarer 10 år gamle eller ældre, er det en god idé at tjekke deres energiforbrug. Det kan måske betale sig at skifte dem ud. Spørg dit energicenter.

Fyld maskinerne

Fyld både vaskemaskine og opvaskemaskine helt op, før du tænder. Du behøver ikke skylle af, før du sætter opvasken i maskinen. Vælg korte vaskeprogrammer.

Vask ved lavere temperaturer

Vask ved 30° frem for 40°. Og 60° i stedet for en kogevask er nok til at vaske tøjet både rent og hygiejnisk. Vask ved lavere temperaturer sparer 35-45 % strøm. Vask uden forvask sparer 20 %.

Brug tørresnoren

- eller sørg for, at tøjet er centrifugeret effektivt, inden du bruger tørretumbleren. Når du bruger tumbleren, så fyld den efter brugsanvisningen - hverken for meget eller for lidt; begge dele koster ekstra på elregningen.

Glem forvarmen og husk eftervarmen

Lad være med at forvarme ovnen, og sluk 5- 10 minutter før maden er færdig på komfuret og i ovnen. Du kan spare 10-25 % strøm. Tilbered flere ting ad gangen i ovnen og sørg for, at maden er tøet op inden. Der er besparelser på henholdsvis 60 % og 30 % at hente.

Skal du varme eller riste brød – så brug brødristeren. Den bruger op til 90 % mindre strøm end ovnen.

Brug kogeplade frem for ovn, når det kan lade sig gøre. Det kan spare helt op til 70 % af strømmen.

Brug kogekedel og kaffemaskine

- frem for at varme vand på komfuret. Når du laver mad på kogepladen, så skal gryde og plade passe sammen. Kogepladen skal hellere være for lille end for stor. Sørg for at bruge gryder og pander, som er plane i bunden. Bring maden i kog ved høj varme og skru så ned.

Indstil temperaturen i køleskab og fryser

Der skal være +5° i køleskabet og -18° i fryseren. Hver ekstra grad, du sænker temperaturen koster 2-5 %. Tø mad op i køleskabet.

Selvbetjening
Direkte adgang til mine informationer
  • Mit forbrug
  • Se betalinger
  • Informationer om mit fyr
Mine Sider

Login til kunder uden for midt- og nordjylland samt hovedstadsområdet.