Den pris, I betaler for naturgassen, er sammensat af en pris for selve gassen, transport, afgifter og moms.
Sådan er prisen på naturgas sammensat
Naturgaspris
Indeholder både prisen for naturgassen, men også omkostninger til lager og transmission. Det er kun prisen på selve gassen, der stiger og falder samt momsen, som jo følger prisen. Prisen for selve naturgassen opkræves af naturgasleverandøren, HMN Gassalg A/S.
Vi offentliggør prisen hver måned. Er I timeaflæste kunder, kan I blive faktureret efter markedstariffen.
HMN Gassalg køber fortrinsvis gassen på korte kontrakter med danske og udenlandske leverandører, som køber den af operatørerne i Nordsøen. Kontrakterne er udformet, så prisen følger olieprisen på det europæiske marked.
Distribution
Prisen for at få naturgassen helt frem til virksomheden inkluderer omkostningerne til blandt andet naturgasnettet, måler og sikkerhedssyn. Prisen for distribution opkræves af ejeren af distributionsnettet (HMN Naturgas). Denne pris er fast, uanset hvem I vælger som jeres gasleverandør. Prisen for distribution reguleres hvert år pr. 1. januar.
Afgifter til staten
Energiafgifter består af energi- og CO2 -afgiften. Afgifterne er faste, uanset leverandør.
Bruger virksomheden naturgas til proces, kan en del af afgifterne refunderes af SKAT.