For Gasmester
Få en ny naturgaskedel til virksomheden – ganske ”gratis”

Udskift det gamle naturgasanlæg med et helt nyt - uden at det koster en krone. HNG Midt-Nord Handel A/S betaler for udskiftning af den gamle kedel og installationen af en ny – vi kalder det operationel leasing.

Besparelsen betaler kedlen

Et nyt naturgasfyr vil medføre en naturgasbesparelse. Det er den besparelse, som finansierer det nye anlæg. I fortsætter med at betale en gasregning i samme størrelse som hidtil. HNG Midt-Nord Salg Handel A/S beholder besparelsen til at betale den nye installation. Hvor mange år der går, før I får kedlen - og altså selv får fornøjelse af besparelsen - afhænger af, hvor stor besparelsen er i forhold til investeringen, men typisk vil det tage 3-7 år.

En god ide, hvis I har et ældre anlæg

Operationel leasing kan være en god ide, hvis virksomheden har et varmeanlæg der er mere end 15 år gammelt. I dag kan naturgasfyr nemlig udnytte energien langt bedre - i nogle tilfælde er energieffektiviteten helt oppe på 100 %.

Har I et nyere anlæg - under 15 år - skal I ikke vælge denne løsning.

Det videre forløb

  • HNG Midt-Nord Handel A/S udarbejder sammen med en kedelleverandør en gratis, uforpligtende analyse og kommer med et tilbud.
  • Hvis I accepterer tilbuddet, indgår vi en for begge parter bindende aftale. I visse tilfælde vil vi kræve en bankgaranti, og i alle tilfælde vil vi lave en kreditvurdering.
  • Vi står for projektering, myndighedsbehandling og installering af det nye anlæg. Der bliver sat en varmemåler op. Varmeprisen vil kun variere med udviklingen i naturgasprisen.
  • I den aftalte kontraktperiode står vi for service, reparationer, vedligeholdelse og udskiftning af eventuelle reservedele på installationen.
Når kontraktperioden er ovre, får I selv ansvaret for driften af anlægget. Energibesparelsen på anlægget går nu direkte til virksomheden.

Selvbetjening
Direkte adgang til mine informationer
  • Mit forbrug
  • Se betalinger
  • Informationer om mit fyr

Mine Sider

Login til kunder uden for midt- og nordjylland samt hovedstadsområdet.