For Gasmester HNG Naturgas MidtNord Salg logo
Køb naturgas efter prisen på gasbørsen

Langt de fleste naturgaskunder har en aftale, hvor gasprisen følger olieprisen på det europæiske marked, som svinger fra måned til måned, men du kan nu også købe naturgas hos os til spotpriserne på den skandinaviske gasbørs, Nord Pool Gas. Vi kalder det Børspris, som betyder, at din naturgaspris varierer efter spotpriserne på gasbørsen, hvor der handles fra dag til dag. Din pris er et gennemsnit af sidste måneds spotpriser og vil derfor variere måned for måned. 

Fordele ved "Børspris"

Børsprisen er ikke afhængig af de store udsving i oliepriserne, men udtrykker den reelle værdi af naturgassen ud fra udbud og efterspørgsel på gasbørsen. Med de store mængder naturgas, der p.t. er i Europa, har naturgassen været relativ billig det sidste års tid. Børsprisen offentliggøres dagligt på www.nordpoolgas.com og bliver derved meget gennemsigtig.

Ulemper ved "Børspris"

Børsprisen er mere svingende i prissætningen end vores gaspriser, der følger olieprisen. Det vil sige, at priserne hurtigt kan falde i pris, men også meget hurtigt kan stige i pris. Fx steg den rene Nordpoolpris 20 % fra april til maj måned.

Forskellen mellem Børspris og gaspris, der følger olieprisen

En gaspris, som følger olieprisen, vil give en mere jævn og afdæmpet pris uden alt for mange overraskelser, mens Børsprisen vil give store svingninger med mulighed for meget lave priser i perioder. Nogle sammenligner derfor også Børsprisen med et flekslån og gasprisen, der følger olieprisen, med et fast forrentet lån.

Hvad skal jeg gøre?

Hvis du ønsker at få en gaspris, der varierer efter den daglige pris på den skandinaviske gasbørs i stedet for udviklingen på oliemarkedet (vores nuværende tarif), skal du ringe til os på tlf. 8727 8727, hvis du bor i Jylland og 3954 7000, hvis du bor i hovedstadsområdet. 

Forudsætninger

Ved skiftet af indeksering skal du skifte selskab fra din nuværende leverandør (ofte HMN Gassalg) til vores handelsselskab HMN Gashandel A/S. Det skal ske med en måneds varsel ved udgangen af måneden.

Du binder dig til Børsprisen i seks måneder, hvorefter du kan vælge at skifte tilbage til olieprisindekseringen (aktivt) eller blive på børsprisen (passivt).

Ved indgåelsen af en aftale om børspris sender HMN Gashandel et bekræftelsesbrev som dokumentation for aftalen.

 Nordpoolindeksering og gasprisen

Udviklingen i vores nye Nordpoolindeksering og gasprisen, reguleret efter olieprisen, siden starten af den danske gasbørs i marts 2008 til juli 2011.

Selvbetjening
Direkte adgang til mine informationer
  • Mit forbrug
  • Se betalinger
  • Informationer om mit fyr

 

Mine Sider

Login til kunder uden for midt- og nordjylland samt hovedstadsområdet.
Aktuelle børspris

Børsprisen for januar 2012 er 3,2331 kr/m3.

Prisen er inkl. transmission, lager og moms, men eksklusiv energi-, CO2- og NOx-afgift.