Besparelse ved isolering af synlige varmerør
| | Årlig besparelse i m3 gas pr. m rør |
| Isoleringstykkelse |
17 mm rør |
21 mm rør |
27 mm rør |
| 20 mm isolering |
26 m3 |
31 m3 |
38 m3 |
| 30 mm isolering |
27 m3 |
32 m3 |
40 m3 |
| 40 mm isolering |
29 m3 |
33 m3 |
41 m3 |
(Kilde: www.rockwool.dk) Besparelsen afhænger af, hvor varmt vandet i røret er og lufttemperaturen omkring røret, og om rørene er varme året rundt eller kun i varmesæsonen.
Sådan kan du isolere synlige rør
Du kan nemt selv isolere synlige rør med rørskåle, som er isolering beregnet til rør.
- Start med at måle rørets diameter, og køb en rørskål, der passer. Rørskåle kan købes i byggemarkeder. De forskellige fabrikater er opslidsede, og derfor lige til at presse op omkring røret og lukke sammen, så isoleringen er tæt. Sørg også for, at enderne på de enkelte rørskåle slutter tæt sammen, og sæt tape omkring for at holde dem sammen.
- Det er muligt at købe rørskåle, der kan bøjes, ellers kan du skære slidser i rørskålen, hvor røret bøjer. Ved ventiler og andre forhindringer skal du skære isoleringen til. Du kan købe forstøbte isoleringsskåle, der passer til mange ventiler, haner og pumper.

Bøjninger:
Skær 3-4 hak halvt i gennem rørskålen modsat opslidsningen.
Prøv dig frem med antallet af hakker og deres vinkel, til rørskålen følger røret

90º-knæk
Skær enderne på to rørskåle af i en vinkel på 45º. Lim samlingerne og afslut med tape

Rør samlet i et "T"
Når du "T"-stykket for enden af en rørskål, kan du skære rørskålens ende af i en vinkel på 45º ud for forgreningen. Den næste rørskål skæres af, så enden danner en spids på 90º. Til sammen danner de to rørskåle nu et hak på 90º. Rørskålen på det tilstødende rør skæres ligeledes af, så enden danner en spids på 90º, der passer ind i hakket. Lim samlingerne og afslut med tape.

Rør samlet i "T"
Når du "T"-stykket midt på en rørskål, kan du lave et hak på 90º ud for forgreningen. Rørskålen på det tilstødende rør skæres af, så enden danner en spids på 90º, der passer ind i hakket. Lim samlingen og afslut med tape.